Sygdom

Ved sygdom bedes I holde barnet hjemme, grundet smittefare og fordi jeg ikke kan yde den nødvendige omsorg til det enkelte barn. Barnet skal helst kunne følge en normal dag i børnepasningsordningen uden at kræve ekstra pleje.

Ved øjenbetændelse, diarre, skoldkopper og lignende sygdomme, må barnet først komme, når der ikke længere er smittefare. – I forbindelse med feber, skal denne være under 38,0. Barnet skal være feberfri 1. døgn inden man møder i pasning.

Der bedes generelt tages hensyn til smitterisiko. Er jeres barn pludselig blevet syg, og kommer dermed ikke i pasning, bedes I give besked hurtigst muligt – Gerne dagen inden og ellers senest kl. 8. Husk også altid at give besked når barnet er klar igen efter sygdom.

Hvis dit barn bliver sygt i dagens løb, vil jeg vurdere, om det er forsvarligt, at barnet bliver i pasningen. Ellers bliver I kontaktet og skal afhente dit/jeres barn. – Jeg må kun give livsvigtig medicin, og kun når der foreligger en skriftlig vejledning.