Praktisk info.

Aflevering og afhentning.
I skal som forældre oplyse hvis barnet holder fri eller ferie. Hvis man er forsinket arbejdsrelateret eller grundet trafik, RING eller send SMS. Forældrene skal ved aflevering oplyse, hvis der er andre end jer selv som henter barnet, da jeg ikke må aflevere barnet til andre medmindre andet er aftalt.

Kørsel og fotografering.
Der skal gives samtykke fra jer forældre til kørsel ud af huset, og samtykke til fotografering af jeres barn, og om billederne må vises på min hjemmeside.

Ting der skal medbringes.
– Godkendt barnevogn, regnslag, insektnet og godkendt sele
– Dyne, pude, madras og sengetøj
– Sut eller sovedyr (hvis dette bruges)
– Bleer, hagesmækker, engangsklude og lommeletter
– Creme, zinksalve og solcreme
– Skiftetøj efter årstiden og fodtøj til ude og inde

Ferie.
Jeg holder 30 dages ferie. Jeg udarbejder en ferieplan der udleveres til forældrene, mit ferie år går fra januar til nytår. Det kan dog forekomme, at jeg holder enkelte fridage som ikke er skrevet i ferieplanen, men det vil jeg selvfølgelig meddele i god tid.

Økonomi.
Betaling skal ske senest den sidste hverdag i måneden via bank/sparekasse og overføres til min konto, HUSK mrk. med barnets navn. Der betales månedsvis forud i årets 12 måneder.