Information
Tilsyn: Der vil være kommunalt tilsyn cirka to gange årligt, og som privat børnepasser har jeg altid mulighed for, at få vejledning fra kommunens tilsynsførende dagplejepædagog.
Vikarer: Børnepasseren har tilknyttet godkendt vikar, som kan træde til hvis jeg er nødsaget til at skulle besøge læge eller tandlæge i åbningstiden. Jeg vil så vidt muligt planlægge dette i børnenes middagslur, så det påvirker børnene mindst muligt.
Tavshedspligt: Jeg har tavshedspligt, både i forhold der angår barnets og forældrenes private forhold.
Forsikring: Hvis dit barns legetøj eller andet går i stykker eller forsvinder, har børnepasseren ingen erstatningspligt. – Hvis dit barn forvolder skade på sig selv eller andre børn, dækker din ansvars-og ulykkesforsikring det.
Udmeldelse: Udmeldelse skal ske skriftligt med en måneds varsel, regnet fra den 1. i måneden (f.eks. opsigelse 30. april – virkning fra 1. juni) Dog med undtagelse af juli måned grundet ferie.
Forældresamarbejde: For at dit barn skal trives optimalt er det vigtigt, at forældre og børnepasseren har en gensidig forståelse og tillid til hinanden. Hvis I forældre har behov for en fortrolig snak, kan jeg altid finde tid hertil. Jeg lægger stor vægt på ærlighed og tillid.